Hoptrup

Her kan du læse om byens torie.

Hoptrups historie - skrevet af Jørn Christensen

Hoptrup nævnes i 1289 ”Hoppetarp” og i 1421 ”Hoptorpe”. En fin beskrivelse af sognets historie har vi fra Morten Busks far forhenværende gårdejer og sognefog Jens M. Busk, Hoptrup Kirkeby.

Han fortæller i Hoptrup Sogns Lokalhistoriske Forenings årsskrift 1991:

”Det har altid været min lyst at lytte til, hvad ældre mennesker har kunnet fortælle fra gamle dage. Dette blev fra barns ben gemt i ”hovedbogen”, men nu da jeg er blevet ældre, har jeg nedskrevet følgende af evt. interesse for efterslægten:

Hoptrup Sogn er et ret langstrakt sogn. Fra Pamhuleskoven ved Haderslev Dam i nordvest til Sønderballehoved i sydøst er sognet ca. 14-15 km langt, hvorimod det sine steder kun er mellem 4 og 5 km bredt. I areal udgør sognet hen ved 5000 hektar.

Hoptrup by kender vi i dag som en ca. 2 km lang bebyggelse langs hovedlandevejen mellem Haderslev og Aabenraa. Dertil kommer et par sideveje i hver sin ende. I syd ligger Djernæsvejen samt vejen op over Selbjerg, og ved kirken har vi Næsvejen, Egedal og vejen gennem Hoptrup Kirkeby samt Marstrup Kirkevej.

Således har det imidlertid ikke altid været. Før 1850 tjente den bugtede og krogede ”gamle landevej”, som enkelte måske endnu husker brudstykker af, som færdselsåre mellem købstæderne. Før alting kun står i ”glemmebogen”, vil vi i tankerne følge den gamle landevej gennem sognet fra syd mod nord.

Oppe på Skelkær bakke, lige syd for det nu nedlagte amtsskel, bøjer en snæver grusvej af mod øst (Venbjergvej). Ca. 100 meter fremme ligger her endnu i dag en af vore over 900 betonbunkers, man byggede under den første verdenskrig tværs over Sønderjylland fra Djernæs Strand til området syd for Ribe (Sicherungsstellung Nord). Her kan lige indskydes, at der også stadigvæk ligger to af disse bunkers i Hoptrup. En på toppen af Dalbjerg og en i Hoptrup Schweitz.

Førstnævnte bunker, ”Onnestaen”, er i dag fundament for en høj radiomast, der lidt misvisende kaldes Knivsbjergsenderen. Knivsbjerg ligger over en halv km sydligere end Skelkær bakke. Stående på denne bunker kan man i klart vejr se kasernen i Haderslev. Her står nu også en moderne vindmølle samt en større relæmast.

Noget længere fremme ad vejen står der i venstre side en af de såkaldte ”Vildtbanesten”, der tidligere her på stedet dannede skel mellem to sogne og to amter. Aabenraa- og Haderslev Amt, og Øster-Løgum- og Hoptrup sogn. Denne skelsten bærer Christian 7.’ monogram samt årstallet 1786. Ca. 300 meter længere fremme herfra når vi til gården Nydam, der er en nu forlængst nedlagt landevejskro. Små 100 meter forbi Nydam drejede den gamle landevej fra til venstre og fortsatte øst om Ottesgaard videre nord på øst om Lille Hovgaard. Herfra fortsatte vejen lige vest om Egon Haves gård Elskov (nuværende Hoptrup Hovedgade 75), hvor ca. 100 meter af vejen stadigvæk er i brug. Fra Nydam og hertil er vejen nu pløjet op og tillagt landbrugsarealerne.

Fra Egon Haves gård fortsatte vejen ned til Djernæsvej, hvor den mundede ud bag om nuværende Djernæsvej 44 og 46. Her er også stadigvæk en stump af vejen i brug i vore dage. På dette sted lå førhen noget, der blev kaldt ”Æ Kæltringsplet”. Sikkert nok et sted, en rasteplads, hvor tidligere al slags folk holdt til, når de på en eller anden måde skulle slå en handel af eller måske ”fejre” og hvile ud efter dagens hændelser.

Herfra fulgte vejen den nuværende Djernæsvej op til Hoptrup Hovedgade for så atter at dreje mod øst hen over gartner Skovrups ejendom bag om tidligere jordemoder Caroline Beiers hus (nuværende Hoptrup hovedgade 31) og forbi den gamle brandstation, hvor en stump af vejen endnu tjener som adgangsvej til Arthur Schultz’ ejendom (nr. 25).

Derfra gik vejen ned over den gamle sportsplads med en bro over åen henover højskolens jorder og op over et hjørne af den lille kirkegård neden for kirken. Vejens videre forløb fulgte Ottanggårdvejen op over bakken og hen over Knud Egon Skovrups marker til koblingsstationen ved Brærå Stadsvej. Herfra videre nordpå forbi Hans Petersens gård Steinbjerg (nuværende Hoptrup Hovedgade 2), som også en gang har været landevejskro.

Kort efter er vi nu ude af Hoptrup Sogn, og vejen tog retning efter Langkær skov og de to gårde der for at fortsætte op over Hørregård gennem Erlev og ind til vejen til Haderslev. Landevejskroer var der den gang mange af, men det var før bilerne dukkede op, og både heste og kuske skulle jo en gang imellem fouragere. En kro glemte jeg dog at nævne, - nemlig Hoptrup Kro.

Hoptrup kro lå tidligere lidt længere mod øst på en forhøjning i terrænet ved den gamle landevej. Den nuværende vej, chausseen, som den benævntes den gang, blev taget i brug i 1852 (lokalt hed den ”æ ske’- se”. Året efter, i 1853, flyttede den daværende ejer, der hed Villads Petersen, sin kro ud til den nuværende plads, hvor han samtidig anlagde både have og keglebane ud mod åen. Kromand Villads Petersen døde den 2. 9. 1870, og hans gravsten er endnu bevaret på Hoptrup Kirkegård.

Kroens hovedbygning tjener i dag som bolig for højskolens forstander. Fra rejsestalden, der lå lidt nærmere vejen nord for hovedbygningen, kunne man gå lige ind i krostuen; men rejsestalden forsvandt efter 1920, da kroen blev til højskole. Blandt højskolens personale benævnes den nordre ende af hovedbygningen stadig som ”krostuen”.

Langs med landevejen foran hovedbygningen står endnu en række smukt tilhuggede sten, og lægger man nøje mærke til stenen nærmest rejsestalden, ser man, at den er forsynet med en trappeafsats. Denne tjente som hjælpemiddel, når en rytter skulle stige til hest. Kroen fik navnet Hoptrup Kro, endskønt den slet ikke lå i Hoptrup her på nordsiden af åen.

Oprindelig har her været to landsbyer. Åen dannede skellet. Syd for lå Hoptrup, og nord for åen hed byen Kirkeby. Det ses endnu i dag af bl.a. matrikelkortet, hvor man stadig skelner mellem Hoptrup ejerlav og Kirkeby ejerlav. Ydermere hørte de to byer til hvert sit herred. Syd for åen hørte Hoptrup til Gram herred, og nord for lå Kirkeby i Haderslev herred. Dette kan man få bekræftet ved et besøg i Hoptrup Kirke. I kirkens sydlige korsarm hænger der en tavle over kirkens præster siden reformationen. Denne tavle eller epitafium har førhen været en mindetavle over en slægt, der har boet på Enghavegaard og er stedt til hvile i en gravkælder under nævnte sideskib inde i kirken. Nederst på dette epitafium er der et lille felt, hvor der står: Gud til ære og kirken til pryd lod Falle Jensen i Hoptrup, kongl. Mayestæts ridefoged udi Gram herred og hans hustru Anne Falles dette epitafium oprette. Anno 1623.

At sognet syd for åen førhen hørte til Gram herred ses også i en bog, der omhandler Løjt sogn i gamle dage. Her fortælles det, at beboerne på Barsø hentede deres brænde i Sønderballe skovene udi Gram herred.

Den gamle herredsinddeling er nu historie, men så sent som i 1946 var denne endnu grundlaget, da justitsministeriet foretog en revision af sognefoged-distrikterne.

Indtil 1894 var Hoptrup sogn opdelt i 6 selvstændige kommuner med hver sit eget kommunale råd. Mastrup, Kjestrup og Kirkeby i det nordlige sogn og Hoptrup, Djernæs og Sønderballe i det sydlige.

Her vil jeg fortælle om en hændelse, der opstod efter et valg i den lille Kirkeby kommune i 1880’erne. Der var blevet valgt fem agtværdige borgere, og blandt disse skulle en udpeges til at være kommuneforstander. Fra de højere myndigheders side var det om end ikke påbudt så dog ønskeligt at denne skulle være tysksindet, men en sådan fandtes ikke i Kirkeby. Efter en længere drøftelse valgtes gårdejer Nis Jakobsen Kjær af Høgholm. For at markere værdigheden forlangtes det, at der skulle anbringes et emaljeret skilt ved hans indgangsdør. Foruden navnet Gemeindeforsteher skulle det være forsynet med den tyske ørn. Nis Kjær nægtede længe at lade sit hus besmykke med ørnen, men en fornyet befaling fra landråden i Haderslev forlangte under strafansvar skiltet sat op. Dog, Nis Kjær var ikke rådvild. Skiltet blev sat op, men på den nærliggende vognports dør, der så hver dag blev lukket helt op, så ørnen var skjult, og hønsene glade for at finde læ for vinden.

Kirkeby var vel nok den mindste by i sognet, men har trods det haft sin store betydning. Her lå sognets kirke og indtil 1912 også degneskolen. Som før nævnt også kroen og indtil 1908 også sognets posthus. Fra 1786 fik også præstegården sin plads i nærheden af kirken. Før den tid lå præstegården i Sønder Mastrup, men den daværende præst Johs. Q. Harboe klagede over den lange og dårlige vej han skulle age i al slags vejr søndag efter søndag og ved enhver kirkelig handling. Desværre fik præsten kun liden glæde af sin nye bolig, idet han døde knap to år efter, den 1. december 1788.

Oprindelig har der også været fem skoler i sognet. Hoptrup, Mastrup, Djernæs, Sønderballe og Neder Kjestrup. Sidstnævnte skole blev nedlagt i 1808, og den derværende lærer Johs. Bergholdt blev ansat som lærer og degn i Hammelev. Der var i 1700 tallet også tale om at nedlægge Djernæs Skole, men Djernæs-folkene protesterede så voldsomt, at det blev forhindret.

Den gamle degneskole ved kirken i Hoptrup nedbrændte i 1789. På dette tidspunkt var sognet uden præst efter pastor Harboes død, og af den grund var kirkens alterkalk og kande mm. opbevaret hos degnen, Niels Wonsild, hvorved disse klenodier smeltede bort i brandens hede. I 1790 blev skolen genopbygget (nuværende Marstrup kirkevej 83), og den fungerede som skole indtil 1912, hvor den blev flyttet til dens nuværende plads.”